Hvad er cannabinoider?

Cannabinoider. Det er egentlig et ret fint ord, men hvis man skal være helt korrekt, indbefatter ordet både phytocannabinoider (phyto = plante på græsk) og endocannabinoider (endo betyder inden i kroppen, så inden i kroppen-cannabinoider). På denne side forklarer vi, hvad phytocannabinoider er, og ikke specifikt, hvad kroppens egne cannabinoider er. Hvis du vil vide mere om det, så tag genvejen til vores indlæg om det endocannabinoide system. God læselyst!

What are cannabinoids?

Phytocannabinoider

Lad os starte ved begyndelsen. Hamp og cannabis er én og samme plante, skønt førstnævnte sædvanligvis refererer til en cannabissort, som indeholder lave mængder af THC, typisk under 0,2%. Hamp kaldes også for industrihamp, da den ofte anvendes til at fremstille alt fra reb og frø til byggematerialer såvel som ekstrakt af phytocannabinoider såsom CBG, CBN, CBD och CBC. I hamp og cannabis findes der en masse interessante phytocannabinoider, som lidt sjusket kaldes cannabinoider og terpener. Disse phytocannabinoider adskiller sig en smule fra kroppens egenproducerede cannabinoider.

Cannabis og hamp kan producere over 100 forskellige phytocannabinoider

Med det på plads, så lad os dykke ned i phytocannabinoidernes univers. Hvor mange phytocannabinoider finder der i hamp? Rigtig mange. Altså virkelig mange! Der er svært at fastsætte præcis hvor mange, da de fleste forekommer i så små mængder i cannabisplanten, at forskere har svært ved at studere dem. Men indtil videre er man ret overbevist om, at cannabis og hamp kan producere over 100 forskellige phytocannabinoider. Ret imponerende for en plante! Pointen er, at denne lille plante producerer ekstremt mange phytocannabinoider.

Hamp og cannabis kan egentlig ikke alene tage æren for at producere de to mest almindelige phytocannabinoider, som forbrugerne anvender; nemlig CBD og THC. Hamp og cannabis producerer noget, der hedder phytocannabinoidsyrer (det lyder betydeligt bedre på engelsk: phytocannabinoid-acids, men man kan ikke få alt her i livet). For at få de ønskede phytocannabinoider, eksempelvis CBD, skal man altså ”aktivere” plantens phytocannabinoid. Kort forklaret ser det ud på følgende vis: Planten producerer CBDA, hvor ”A” står for acid (syre). Vi høster planten for at ekstrahere plantens CBDA. Derefter kommer vi det CBDA-rige ekstrakt i ovnen ved omkring 200 grader celsius. Ved opvarmning ”aktiveres” plantens phytocannabinoid CBDA gennem en proces, der kaldes decarboxylering, hvilket kort fortalt fjerner bogstavet ”A” (syren) fra CBDA. Tilbage er der så CBD. Er du med? Super, så fortsætter vi.

Herunder har vi på pædagogisk vis udarbejdet en liste over de otte hyppigst forekommende phytocannabinoider i hamp og cannabis. Som du kan se, slutter de alle sammen på et A, hvilket som beskrevet ovenfor betyder, at de er i deres rå og naturlige form – altså ikke opvarmede. Forestil dig, at vi opvarmer dem alle sammen. Hvad sker der så? Jo, alle A’erne forsvinder, og vi står tilbage med alle de aktiverede phytocannabinoider, som kroppen er så glad for.

  • CBGA (Cannabigerolic acid)
  • CBDA (Cannabidiolic acid)
  • THCA (Δ9-tetrahydrocannabinolic acid)
  • CBCA (Cannabichromenenic acid)
  • CBGVA (Cannabigerovarinic acid)
  • THCVA (Tetrahydrocanabivarinic acid)
  • CBDVA (Cannabidivarinic acid)
  • CBCVA (Cannabichromevarinic acid)

De fleste phytocannabinoider er ikke psykoaktive

Her til slut vil vi gerne understrege klart og tydeligt, at de fleste phytocannabinoider ikke er psykoaktive. Med det mener vi, at de ikke gør dig ”høj”. Hvad man indtil videre ved, er, at det faktisk kun er THC og muligvis THCV, der har en ruseffekt. Selvom de fleste hampprodukter kun indeholder en lille mængde THC (ca. 0,2-0,3%), kan de alligevel skabe en ubehagelig effekt hos vedkommende, der ikke er vant til at indtage denne type produkter. THC kan desuden spores i både urin-, spyt og blodtest, hvilket juridisk set kan skabe en masse problemer. Og for atleter, for Guds skyld! THC er dopingklassificeret, hvorfor du skal anvende helt THC-frie hampprodukter for at slippe for positive dopingtest. Dette er årsagen til, at vi har valgt kun at forhandle 100% THC-frie hampprodukter i vores sortiment. Vores produkter indeholder altid et bredt spektrum af phytocannabinoider og terpener, som findes naturligt i hamp. Cool!

Læs mere om vores produkter, og køb dem her
KØB NU