Det endocannabinoide system

det endocannabinoide system

For at forstå hvorfor der er så meget forskning i cannabinoider, og hvorfor der er en så stor efterspørgsel på produkter med hamp, må vi begynde med at tage et kig på menneskekroppen, og på hvordan hjernen modtager og udsender information til og fra resten af kroppen. Her kommer kroppens endocannabinoide system på banen. Underligt ord – og et af de længere.

The endocannabinoid system

Homeostase

Inden vi dykker ned i alverdens viden omkring det endocannabinoide system (ECS), tager vi en lille omvej for at se på ordet homeostase. På den måde kan vi nemlig bedre forstå vigtigheden i at holde vores endocannabinoide system (ECS) i balance.

Homeostase. Ja, det er faktisk ikke så svært hverken at forklare eller forstå begrebet. Homeostase er lig med balance. Ikke for varmt, ikke for koldt, ikke for hårdt, ikke for blødt, ikke for meget, ikke for lidt, men lige derimellem. Noget, man på almindeligt dansk kalder tilpas (the sweet spot). Med homeostase mener man, at kroppen optimalt er i konstant balance – at den som sagt hverken er for kold eller for varm, eller at blodsukkerniveauet hverken er for højt eller for lavt. Ja, du forstår nok, hvor vi er på vej hen. Alle kroppens celler skal med andre ord præstere konstant 24/7, 365 dage om året, indtil vi stiller træskoene. Et hårdt job, må man sige, men nogen skal jo gøre det.

Evolutionen har så fint udstyret os med det endocannabinoide system (ECS). Hvis noget i kroppen bevæger sig for langt i den ene eller anden retning, trækker det endocannabinoide system (ECS) det tilbage. Hvis kroppen bliver for varm, træder systemet til og køler os ned. Jo mere man tænker over det, desto vildere er det. Så lad det lige synke ind et øjeblik, før vi går videre til lidt mere dybdegående information om det endocannabinoide system.

Hemply Balance

Det endocannabinoide system (ECS)

For at gøre det simpelt og let at forstå, hvordan det endocannabinoide system (ECS) fungerer, har vi delt det op i 3 forskellige dele:

  1. Cannabinoide receptorer, der findes på ydersiden af kroppens celler
  2. Endocannabinoider, der sørger for at aktivere cannabinoide receptorer
  3. Metaboliske enzymer, der nedbryder endocannabinoider, når de anvendes

Cannabinoide receptorer

Disse receptorer sidder på ydersiden af kroppens celler og fungerer som en slags budbringer. De cannabinoide receptorer ”lytter” til de kemiske forbindelser, der findes uden for cellen og tjekker derefter med indersiden af cellen, hvad den har brug for. Der leveres en konstant strøm af informationer, for at cellen kan have det så godt som muligt; altså være i homeostase. Er du med så langt? Godt.

Der findes flere forskellige cannabinoide receptorer, men de to største og mest undersøgte er CB1 og CB2. Så vi holder os til dem – ellers kan det blive en tand for indviklet.

CB1-receptorerne findes primært i hjernen og i det centrale nervesystem. CB1 er den cannabinoide receptor, der binder med THC og gør dig høj.

CB2-receptorerne findes primært uden for det centrale nervesystem, eksempelvis i immunsystemet. Foruden kroppens egne endocannabinoider (beskrives yderligere herunder) findes der phytocannabinoider såsom CBD, der binder til denne receptor, og som ikke gør dig høj.

Endocannabinoider

Endocannabinoider, som er meget ligesom phytocannabinoider, binder og aktiverer de endocannabinoide receptorer (dem, vi snakkede om ovenfor). Til forskel fra eksempelvis CBD, som kommer fra en plante, produceres endocannabinoider naturligt i kroppens celler. ”Endo” betyder indeni. Så basalt er der tale om inden i kroppen-cannabinoider.

I kroppen er der to større endocannabinoider. Den ene er anandamid (for nørderne: ananda betyder lyksalighed på sanskrit – sejt, ikke?), og den anden er 2-AG. Disse to endocannabinoider skabes af molekyler inden for cellens vægge (membranen for at være helt korrekt), alt afhængigt af om cellen har brug for dem eller ej. Cellen bestiller endocannabinoider, og forskellige molekyler i cellemembranen skaber dem. Med andre ord bliver endocannabinoider skabt, når der er brug for dem, og de findes derfor ikke på noget ”lager”. Kroppen er ret finurlig. Vi går videre til den tredje del.

Metaboliske enzymer

Sidst, men absolut ikke mindst, kommer kroppens metaboliske enzymer, hvis job er at nedbryde endocannabinoiderne, så snart de er blevet brugt. Det ene enzym hedder FAAH og nedbryder anandamid, mens den anden hedder MAGL og nedbryder 2-AG. Endnu engang en high-five til evolutionen. Deres job er at sørge for, at alle endocannabinoider anvendes, når de skal anvendes, men ikke længere og mere end nødvendigt.

Her adskiller endocannabinoider sig markant fra eksempelvis hormoner eller signalsubstanser, som kan lagres i kroppen til senere brug. Sommetider kan kroppens endocannabinoider desværre komme lidt på prøve, fordi homeostasen kan blive forstyrret af udefrakommende faktorer. Så kan det være nyttigt at tilføre udefrakommende cannabinoider (phytocannabinoider) for at få disse enzymer til i en kortere periode at stoppe med at nedbryde kroppens egne endocannabinoider, så kroppen kommer i balance på ny.

Summa summarum er, at disse tre dele, som tilsammen udgør det endocannabinoide system (ECS), ganske enkelt holder din krop i balance. Det er så at sige kroppens egne regulatorer. Så hvis kroppen endocannabinoide system fungerer, som det skal, bør kroppen i teorien have det godt. Derfor kan det være godt i ny og næ at hjælpe kroppens egne endocannabinoider ved at supplere den daglige kost med cannabinoider, eksempelvis ved at indtage hampolie eller hampkapsler.

Læs mere om vores produkter, og køb dem her
KØB NU